Ludvig Rasmus blev født i 1876 i Sakskøbing, hvor hans forældre på det tidspunkt boede, og hans navne lader til at komme fra en farbror, som vist aldrig kom til Danmark, og hans morfar.
Hans far og mor var blevet gift året før i samme by, og hun stammede fra byens opland.
Han voksede vel nærmest op som enebarn, idet det yngste barn fra faderens tidligere ægteskab blev konfirmeret i Ludvig Rasmus´ fødselsår.
Familien flyttede til Lillerød i begyndelsen af 1880´erne, og her havde faderen Franz et pottemagerværksted. Drengen var kun 12 år, da faderen døde.
Ludvig Rasmus blev konfirmeret den 13. april 1890 i Lillerød kirke.
Han blev ligesom sin far pottemager, og stod i lære i Bregnerød, men kom iøvrigt senere til at arbejde på faderens gamle værksted.

Ludvig Rasmus og Martha Dorthea havde som unge hus i Tikøb. Der havde Ludvig Rasmus pottemager værksted.
Ludvig Rasmus havde på et tidspunkt værksted i Kvistgård ved Kongevejen: det skulle være et "hvidt hus med grønt tag efter Holbæk motorvejen, før Nyrup skole." Måske det drejer sig om samme sted?
Ifølge folketælling boede de 1906 i Rørtang ved Snekkersten - idet Ludvig Rasmus dog ikke var hjemme - og i 1911 i Kvistgård.
De havde i Tikøb ialt 4 børn, men Edith Margrethe, der var født i 1905, døde inden 1911.
Derefter flyttede de til Barfodsvej 9 på Frederiksberg. Der blev de. Ludvig Rasmus og broderen Peder Rasmus arbejdede i mange år på den kongelige porcelænsfabrik. Han var en flittig mand der aldrig manglede arbejde. Hans kone Martha Dorthea var hjemmegående og passede hjemmet.
Ludvig Rasmus døde i begyndelsen af 1950´erne, mens hans kone levede frem til 1968.