August blev født og døbt i Maribo i 1860.
Efter sin konfirmation kom han i lære som væver.

Kort efter læretiden fik han søfartsbog i 1879 og stod til søs i nogle år med "fremmede nationers skibe", som lægdsrullen fortæller. Man kan formode, at han har været i Amerika. Ihvertfald har han fået en så dyb beundring for det store land, at børnenes navne helt sikkert bærer præg deraf. Det fortælles også i familien, at han under denne rejse fik lavet og indrammet et billede af sin mor, som han forærede til storesøsteren.

I 1887 gik han så i land, sikkert i København, og giftede sig her. Han løste næringsbrev som høker i Kyndby, men det gik nok ikke så godt, idet det netop var i de år, at brugsforeningerne begyndte at bide sig fast på markedet. Kapitalsvage høkere med lille varelager kunne nok vanskeligt konkurrere i denne situation. Parret boede i Kyndby indtil 1896, hvor de med deres fire ældste børn drog til Danmarks vilde vesten - Esbjerg. Her var en havn og en by under hastig opførelse, og når man læser tidens aviser, får man et livligt billede af nybyggersamfundet. Driftige folk og plattenslagere i en pærevælling, livet i alle dets facetter på godt og ondt.
August forsøgte sig i sin "gamle branche" - han blev manufakturhandler, uden at jeg dog har kunnet finde spor af nogen butik, og marskandiser. Måske er der tale om samme virksomhed, men det synes ikke at have fungeret.

I 1897 måtte han tage to togter over Nordsøen som fyrbøder på "Nidaros" Der var tale om et ret nyt skib, bygget i 1890, beregnet til passagerer og last. Ifølge DFDS´s arkiver gik skibet på dette tidspunkt hovedsageligt på Esbjerg-Parkeston/Grimsby.
Senere lader det så til, at han på egen hånd er drog til Amerika i den hensigt senere at sende bud efter sin familie.

I 1901 var familien på fattighjælp. I 1904 var den uden forsørger. Der er i slægtens hukommelse mange versioner om, hvordan August kom af dage. Historierne går på det maritime, at han døde til søs og blev sænket i havet (Middelhavet - Kinahavet), spansk syge (det var vist noget senere), ja endog at han var søkaptajn. Men det har ikke været muligt at finde noget konkret om, hvad der egentligt skete med ham til slut.
Konen Methea Marie boede et stykke tid med børnene i Esbjerg under kummerlige forhold. De kom hurtigt ud i den barske verden: Rose emigrerede til USA, hvorfra hun aldrig vendte tilbage. Victoria var en tur derovre allerede som 16-årig. Harald ligeså. Begge vendte dog hjem igen.
Leonhard fik en smedeuddannelse og installerede en overgang motorer i fiskerbåde. Viggo havde også tænkt på Amerika, da Marie kom imellem med "en slæde". Den yngste, Max, forsvandt efter sigende ved et skibsforlis ved Australien, men det er i så fald sket efter 1943. Der eksisterer et billede af ham i amerikansk soldateruniform, idet han i 1. Verdenskrigs sidste måned nåede at indrullere sig i San Francisco. Billedet er nok sendt til moderen, der selv døde kort efter i 1919.

 
[16.12.2008. Redigeret af Kaj Ahlburg.]